Åh, den kærlighed :)

Det var bare så dejligt, og da jeg vågnede næste morgen, på Bedstes loft, var jeg lige ved at tro, at det bare havde været en drøm, men da jeg kom ned i køkkenet, lå der en pakke til mig på bordet, og da jeg fik lukket op, ja da forstod jeg at det var virkelig.

Jeg råbte af glæde, da jeg så, de to figurer, og da forstod jeg jo, hvorfor de ikke havde været til salg, det var en kærlighedsgave til mig, fra den Martin, jeg først lige havde lært at kende!

Jeg syntes at Bedste skulle høre hvad der stod i brevet, så jeg læste højt ...

 

                           Kære lille Maria ....

 

Da din Bedstemor, var på din alder, sendte min farfar, en guld Medaljon, for at fortælle, hvor meget hun betød, og for at bede hende om at være tro. Jeg er under uddannelse, og har ikke råd til sådan et smykke, men jeg sender dig disse to, der fortæller det samme, og de har en hel speciel historie.

Første gang vi så hinanden, husker du det? det var i skolegården, du stod i et hjørne og græd, fordi de andre havde været hårde ved dig, råbt grimme ting, fordi du havde rødt hår, og for at være ærlig, så beundrede jeg dit hår rigtig meget. Jeg prøvede at forklare dig, at de kun drillede, fordi de var misundelige, du havde noget de gerne ville have, men de viste ikke, hvordan de skulle opføre sig, derfor blev de onde.

Du var som en lille forskræmt Ælling, en Ælling, som jeg efterhånden kom til at holde rigtig meget af, men der skulle gå lang tid, inden jeg forstod, at jeg ikke kunne undvære dig.

Vi blev venner, og du øste ud af din viden, du øste ud af din smittende glæde, og så kom den dag, da Karin kom med det brev, der skulle vende rundt, ikke bare på vores liv, men i lige så høj grad i Anne Marie og Hans Martins, og da jeg så dig, stå ved søen, den aften, da så jeg dig, som en smuk Svane, en Svane der var ved at folde vingerne ud, og jeg skulle passe på, hvordan jeg formulerede mig så du ikke fløj bort.

Tak for dine smukke ord, om den unge kunstner, han blev utrolig glad, og sammen med disse figurer, sender han sit hjerte med!

 

             Vi ses snart, og husk at jeg elsker dig

 

                                   Din Martin ....

 

Det havde været svært at læse brevet, for jeg kunne ikke andet, end at blive bevæget, Bedste måtte også tørre en tåre bort, så gav hun mig et knus og sagde ”Havde jeg ikke ret Maria, blev det ikke en utrolig skøn Fernisering?

”Jo Bedste, en utrolig skøn og minde rig  Fernisering, for os alle sammen!

14 dage efter, var vi virkelig til stort bryllup i Ullerup Kirke, og hvilken fest, siger jeg, aldrig har jeg oplevet noget lignende.

To år efter, blev Martin og jeg gift, og vore Bedsteforældre gav os, en Bryllupsrejse til Amerika, sammen med dem. Bedstefar viste os, rundt de forskellige steder, og selvom meget var forandret, kunne vi ligesom følge det hele.

Vi fik en lille dreng, året efter, han kom selvfølgelig til at hedde Hans, efter sin Oldefar, og to år efter kom så lille Anne, og nu behøvede vi sådan set ikke flere, men vi sluttede af med en lille Bolette til glæde for min Bedstemor og hendes gamle søster, som var med ved festen.

---

Tiden er løbet af sted simpelthen, og for bare to dage siden, måtte vi den tunge gang til Kirkegården, for at tage afsked, med vore to kære.  Jo, du hørte rigtigt, Anne Maria og Hans Martin, ville ikke skilles, så da Bedstefar vågnede en morgen, og opdagede, at hans elskede,  ikke var hos ham mere, ja, da fik han ondt i hjertet, og kun et døgn efter, fulgte han med.

De havde fået 15 gode år sammen, jeg tror aldrig, at der har været et vredt ord mellem dem. Altid var der et kærligt glimt i øjnene, når de så på hinanden. Jeg elskede, når Bedstefar smilede sit skæve smil, jo, da forstod jeg godt, at den unge Anne Maria, blev forelsket i den kønne kommis i Ullerup Købmandsgård.

Der er blevet så tomt, siden de to afsted, men livet skal gå videre, og vi er alle enige om, at der på gravstenen skal stå.

 --- Størst af alt er Kærlighed!